Om Susan Otvig Busch og hendes billeder
Af Katja Fabrin, kunsthistoriker og kunstkonsulent, Yellowtiger Observation og afdækning Farverige, fabulerende, følsomme. Sommetider foruroligende, sommetider formildende, men næsten altid insisterende. Der kan bruges mange ord til at beskrive de værker, der kommer fra billedkunstneren Susan Otvig Busch’s hånd. Fascinationen af mennesker og deres indre liv har altid haft Otvig Busch’s interesse. Hun er uddannet cand. mag i litteraturhistorie, filosofi og informationsvidenskab og arbejdede gennem 20 år med sproglig og visuel kommunikation. Otvig Busch har tegnet og malet i mange år, fra 2009 på fuld tid. Otvig Busch’s nysgerrighed efter at komme om bag det umiddelbare, ind til og helst helt ind i selve kernen hos sine personer og deres liv kommer til udtryk gennem værkernes tvetydige udtryk. Der er en snert af melankoli eller tænksomhed over dem, ofte med et twist, som giver værkerne kant og beskueren udfordring. For Otvig Busch handler det om at sanse og observere men ikke blande sig i de afbillede personers dilemmaer eller sindstilstand. Hun prøver på ikke at gøre sig til dommer, og i stedet forholde sig nøgtern og registrerende. Med farverne understreger hun sindstilstanden hos personerne. ”Det lille twist dukker op når selvhøjtideligheden bliver for tyk. Ikke ment som en fordømmelse, snarere tænkt som et spejl. For mig er melankoli eller alvorlighed ikke noget negativt, det er blot en midlertidig sindstilstand på lige fod med letsind. Min fornemmelse er dog, at vi helst fornægter vores mørke sider udadtil, vi skal helst udstråle overskud og succes. Men vi er jo det hele, ikke enten det ene eller det andet. Sådan ser jeg på alle ”mine” personer, de er afbildninger af øjeblikkes sindstilstande. Man kan måske se mine værker som et privat rum, hvor døren bliver åbnet uden, at vi lægger mærke til det. Det er vores nøgne jeg, beskueren ser”. Om inspiration og teknik Otvig Busch følger ikke nogle faste rutiner, når hun kaster sig over et nyt emne. Det handler om at finde og forfølge den gnist, der tændes, når et nyt emne dukker op. Otvig Busch undersøger emnet fra alle vinkler, og tit er det tilfældigheder, der fører hende videre. Værkernes motiver opstår i tankerne, og hun påbegynder et værk med bløde blyantstegninger og collager, for derefter at bevæge sig videre til lærredet. Udførelsen af hendes værker er meget tidskrævende, derfor arbejder hun gerne på flere værker af gangen. Oliemalingen giver Otvig Busch mulighed for at understrege værkernes fine stærke fortællinger. De pertentlige næsten usynlige strøg, jagten på den næsten uopnåelige perfektion kendetegner Otvig Busch’s stil. Dog er strøgene i de senere værker blevet mere synlige, det er som om, der er en lyst til at gøre opmærksom på afsenderen af værkerne. Et ønske om at blive set. Hendes personer gengives naturalistiske, men placeres sammen med objekter og i miljøer, hvor man uvilkårligligt må stoppe op og se på værket igen. Hvilke historier udspiller sig for øjnene af os? Farvene er klare og afstemte, hendes påvirkning af blandt andet de mexicanske malere Frida Kahlo, Roberto Matta og Wilfredo Lam er tydelig. Hendes brug af farver skaber det samme insisterende nærvær, som kan ses hos de mexicanske kunstnere. Stemningsmæssigt er det kunstnere som Edward Hopper, Eric Fischl, Belinda Eaton m.fl. som hendes værker læner sig op ad. Fastfrosne stemninger, der hos Otvig Busch balancerer på kanten mellem virkelighed og drøm. I Otvig Busch’s serie, Button Stories, 2014, går hun til sine mennesker og motiver fra en ny vinkel. Under det fælles tema ”knapper” forsøger hun at blotlægge fænomenet ”knap” og sætte det i relation til sine menneske skildringer. I første omgang er hun drevet af nysgerrighed efter at undersøge, hvad knappen er for en størrelse. Som både kulturelt og æstetisk objekt. Hendes jagt har drevet hende på besøg hos lokalhistorisk arkiv, hos The National Button Society, til lokale butikker i Århus og familie og omgangskreds har været en del af forundersøgelsen. Har de haft nogen erfaringer med knapper? Hvordan har de brugt dem? Bag Otvig Busch’s nysgerrige spørgsmål har der været et ønske om at formidle både den nostalgiske, den lavpraktiske og den visuelle side af knappen. De fleste har leget med knapper som børn, delt og fordelt dem efter størrelse og farver, givet dem personligheder og lavet sindrige mønstre på gulve og borde. På samme måde har Otvig Busch nu leget og fordelt dem på lærredet og dertil tilføjet karakterer, der er med til at anspore beskuerens spørgsmål. I det nærmest surreale univers bevæger personerne sig rundt, fra barn til voksen, fra forfølger til forfulgt. Stemningen skifter fra legende til dyster eller omvendt - alt efter hvilken placering, vi indtager. Hvad er det der fascinerer Otvig Busch ved knappen? ”Der er mange aspekter, der fascinerer mig ved knappen. Der er følelsen af at dykke ned i barndommens glemte land. Der er det faktum, at knappen, som opfindelse og som genstand har haft og stadig har en stor betydning i vores samfund – siden bronzealderen faktisk. Og på mange planer. Så er der vores måde at integrere ”knappen” i vores sprog og bruge den som metafor. Jeg bruger de engelske til mine titler fordi de rammer bedst. Og så er der jo materialer, farver og former. Knappens liv er uudtømmeligt!” Tonen i denne serie er lettere og mere legende end tidligere. Otvig Busch’s univers er blevet til drømmesekvenser, hvor hovedpersonen pludselig befinder sig i en ukendt verden. En verden, der er fyldt af muligheder og leg, men også det foruroligende. Her bliver antydet og underforstået. Som noget nyt er der også sensuelle elementer i værkerne. Farvemæssigt er de mere sanselige, og de emmer af noget søgende og uforløst. |