Button Stories - Værk gennemgang
Af Katja Fabrin,
Kunsthistoriker, Kunst-rådgivning-udsmykning hos yellowtiger
Button stories
I Otvig Busch’s serie, Button Stories, går hun til sine mennesker og motiver fra en ny vinkel. Under det fælles tema ”knapper” forsøger hun at blotlægge fænomenet ”knap” og sætte det i relation til sine menneske skildringer. I første omgang er hun drevet af nysgerrighed efter at undersøge, hvad knappen er for en størrelse. Som både kulturelt og æstetisk objekt. Hendes jagt har drevet hende på besøg hos lokalhistorisk arkiv, hos The National Button Society, til lokale butikker i Århus og familie og omgangskreds har været en del af forundersøgelsen. Har de haft nogen erfaringer med knapper? Hvordan har de brugt dem? Bag Otvig Busch’s nysgerrige spørgsmål har der været et ønske om at formidle både den nostalgiske, den lavpraktiske og den visuelle side af knappen. De fleste har leget med knapper som børn, delt og fordelt dem efter størrelse og farver, givet dem personligheder og lavet sindrige mønstre på gulve og borde. På samme måde har Otvig Busch nu leget og fordelt dem på lærredet og dertil tilføjet karakterer, der er med til at anspore beskuerens spørgsmål. I det nærmest surreale univers bevæger personerne sig rundt, fra barn til voksen, fra forfølger til forfulgt. Stemningen skifter fra legende til dyster eller omvendt - alt efter hvilken placering, vi indtager.
Hvad er det ved knappen der fascinerer Otvig Busch? ”Der er mange aspekter! Der er følelsen af at dykke ned i barndommens glemte land. Der er det faktum, at knappen, som opfindelse og som genstand har haft og stadig har en stor betydning i vores samfund – siden bronzealderen faktisk. Og på mange planer. Så er der vores måde at integrere ”knappen” i vores sprog og bruge den som metafor. Jeg bruger de engelske til mine titler fordi de rammer bedst. Og så er der jo materialer, farver og former. Knappens liv er uudtømmeligt!”
Tonen i denne serie er lettere og mere legende end tidligere. Otvig Busch’s univers er blevet til drømmesekvenser, hvor hovedpersonen pludselig befinder sig i en ukendt verden. En verden, der er fyldt af muligheder og leg, men også det foruroligende. Her bliver antydet og underforstået. Som noget nyt er der også sensuelle elementer i værkerne. Farvemæssigt er de mere sanselige, og de emmer af noget søgende og uforløst.
Af Katja Fabrin,
Kunsthistoriker, Kunst-rådgivning-udsmykning hos yellowtiger
Button stories
I Otvig Busch’s serie, Button Stories, går hun til sine mennesker og motiver fra en ny vinkel. Under det fælles tema ”knapper” forsøger hun at blotlægge fænomenet ”knap” og sætte det i relation til sine menneske skildringer. I første omgang er hun drevet af nysgerrighed efter at undersøge, hvad knappen er for en størrelse. Som både kulturelt og æstetisk objekt. Hendes jagt har drevet hende på besøg hos lokalhistorisk arkiv, hos The National Button Society, til lokale butikker i Århus og familie og omgangskreds har været en del af forundersøgelsen. Har de haft nogen erfaringer med knapper? Hvordan har de brugt dem? Bag Otvig Busch’s nysgerrige spørgsmål har der været et ønske om at formidle både den nostalgiske, den lavpraktiske og den visuelle side af knappen. De fleste har leget med knapper som børn, delt og fordelt dem efter størrelse og farver, givet dem personligheder og lavet sindrige mønstre på gulve og borde. På samme måde har Otvig Busch nu leget og fordelt dem på lærredet og dertil tilføjet karakterer, der er med til at anspore beskuerens spørgsmål. I det nærmest surreale univers bevæger personerne sig rundt, fra barn til voksen, fra forfølger til forfulgt. Stemningen skifter fra legende til dyster eller omvendt - alt efter hvilken placering, vi indtager.
Hvad er det ved knappen der fascinerer Otvig Busch? ”Der er mange aspekter! Der er følelsen af at dykke ned i barndommens glemte land. Der er det faktum, at knappen, som opfindelse og som genstand har haft og stadig har en stor betydning i vores samfund – siden bronzealderen faktisk. Og på mange planer. Så er der vores måde at integrere ”knappen” i vores sprog og bruge den som metafor. Jeg bruger de engelske til mine titler fordi de rammer bedst. Og så er der jo materialer, farver og former. Knappens liv er uudtømmeligt!”
Tonen i denne serie er lettere og mere legende end tidligere. Otvig Busch’s univers er blevet til drømmesekvenser, hvor hovedpersonen pludselig befinder sig i en ukendt verden. En verden, der er fyldt af muligheder og leg, men også det foruroligende. Her bliver antydet og underforstået. Som noget nyt er der også sensuelle elementer i værkerne. Farvemæssigt er de mere sanselige, og de emmer af noget søgende og uforløst.
Treasure hunting 100x120, olie på lærred En dreng og en pige går hen over knapper i kæmpeformat. Knapperne er holdt i afdæmpede farver koral, rosa, creme og helt mørk indigo. Børnene bevæger sig ud i mod kanten af billedet. Hvor er de på vej hen? Deres ben nærmest danser over knapperne. Knapperne fremstår flade og uden dybde, som et gulv. Under gulvet af knapper, er der helt mørkt. Er det natten, der trænger sig på eller en anden og mere presserende virkelighed? Børnenes skygger er sortblå. I skyggerne er de knyttet sammen og deres to små kroppe bliver til en fremmedartet menneskelignende skulptur. Der er både en ro og uhygge i billedet, som lader det være op til beskueren at afgøre hvor fokus skal være. I dette billede virker knapperne som katalysator for barndommens uskyld, for det værn, der står mellem verden udenfor børnenes eget univers. Knapperne kan også ses som et eventyrligt element; kunne realsituationen i virkeligheden være den, at børnene leger med knapperne på et værelse, og at det er derfra, at billedets univers tager sit afsæt? |
Searching for her buttons 100x120, olie på lærred På billedet ser vi en habitklædt mand stå på en overflade af knapper. Vi betragter mandens nakke i fugleperspektiv. Hans ansigt skuer mod det uendelige hav af knapper. Hans skygge lægger sig på en flade af knapper. En lyserød knap forstyrrer og forvirrer billedet af manden. Den lyserøde knap, udformet som en blomst, dækker for mandens skygge. Skyggen fremstår tredimensional og derved bliver skyggen skulpturel i sit udtryk. Blomsternes virvar fører og forfører beskueren længere ind i Otvig Busch’s univers. Hvad dækker blomsterne for? Hvad gemmer sig dernede? Hvorfor er manden afventende? Og hvilke muligheder giver titlen os for at gå ind i billedet? |