Olie på lærred, 60 x 80 cm, 2010
Den gamle mand, der sidder sådan lidt og grunder over det hele mens efteråret stilfærdigt drysser ned og lander i skødet på ham og om hans fødder....ja, i virkeligheden startede det med et program på P1, der diskuterede, hvad 'identitet' egentlig er. Undervejs i programmet talte en psykolog om sin undersøgelse af, hvad adspurgte danskere ønsker sig af livet for dem, de holder af. Det generelle billede er, at danskere oplever livet som fuld af vigtige, dejlige begivenheder - og det er de samme begivenheder, der fremhæves, uanset hvem man spørger - unge som ældre:
|
en god uddannelse, et godt job, kærlighed, en partner, børn, hjem og familie, gode venner. Alt sammen inden man bliver 30 år! Derefter er der tilsyneladende ikke mere at glæde sig til eller forvente sig af livet, ingen vigtige mål at gå efter....tankevækkende, at det tilsyneladende ligger i danskerens identitet/selvforståelse, at livet er ovre når vi runder de 30..... 'Den' lå så lidt og rumsterede.
|
Hvad er levet liv?
Tanken om, at livet skulle være ovre ved de 30 ligger mig fjernt. Det er for sørgeligt, at det skulle være slut med at drømme og gå efter nye spændende oplevelser og mål. Livet er vel først ovre, når vi - mætte af dage eller syge - trækker vejret en sidste gang. Er vi raske, bestemmer vi så dybest set ikke selv om vi vil leve de dage, vi har til rådighed? Min svigermor på 80 har brugt de sidste 20 år på at se det meste af verden. Hendes nysgerrighed er vidunderlig.
|
Der er også noget fint og værdigt, synes jeg, over et menneske, der har levet et langt liv, fyldt af håb, drømme, længsel, jubel, glæde, sorg, angst og fred, og som nu læner sig tilbage og "lader komme, hvad der komme vil". Et menneske, der kan se tilbage på sit liv og se, at der nok var svære og døde perioder, traumer og kriser, men også lykkelige øjeblikke, passion og intensitet, livet blev levet, og nu er man mæt og tilfreds. Der er også noget efterårsagtigt, i al sin banalitet, over det.
|